søndag den 2. december 2012

Stærk Julecocktail med Mike Andersen og Sæby Big Band

Super super veloplagt og humørfyldt Mike Andersen gæstede fredag den 30. november Det Musiske Hus i Frederikshavn sammen med Sæby Big Band. Anledningen var årets Jazz By Christmas koncert i Frederikshavn for hele det nordjyske jazzpublikum.

Årets gæst ved Sæby Big Bands Jazz By Christmas 2012: Sanger og guitarist Mike Andersen


Koncerten havde fortjent mere end de 100 publikummer der havde købt billet til denne fede soul- og jazzoplevelse. Det var på alle måder en stor aften. Mike Andersen, sønderjysk Ray Charles- og B. B. King elsker, nu bosat i Aarhus og en af danske orkestres eftertragtede soulguitarister og store soulstemme - og nu hentet til Nordjylland til Sæby Big Band.  Big Bandet havde som torsdag prøvet det forholdsvis store program af med solisten og i en flot 2 sæts koncert kom vi godt rundt i genrer og solister.

Gitte Holtegaard, Pia Thaarup og Ea Andersen fra Sæby Big Bands saxgruppe

Programmet var kendte juletemaer samt Mike Andersens egne numre, hvoraf More Of You og Over You var arrangeret af orkestrets førstebasunist Rasmus Holm. Flere af orkestrets solister kom til mikrofonen og orkestrets egne 2 sangere til orde i et mix af instrumental- og vocalnumre. I flæng kan nævnes numre som Sleighride, Santa Claus is Coming to Town, Last Christmas, Hallelujah I love her so, Don´t get around much anymore, Merry Christmas Baby. Som korsanger i White Christmas og More of you havde orkestret fået hjælp af Amalie Thørholm.

Orkestrets mandlige sanger Asbjørn Mogstad i "Last Christmas"

Orkestrets vocalsolister var ikke kun backup eller kor til Mike Andersen. Asbjørn Mogstad og Anne Sørensen sang bl.a. Have yourself a merry little christmas, Winter Wonderland, This Chrismas og Santa Claus is coming to town. Fornøjelse at have orkester med så mange gode solister og fine sangere...og flere  upcoming på vej. I aften var det 16-årige trompetisten Jacob Nielsens første koncert med orkestret.

Fornøjelse at spille med denne fremragende solist, super sanger og guitarist
Første Tenorsaxofonist Birgitte Søndergaard, her solist i Sleighride 




Mikkel Kristensen solist i Don´t get around much anymore
Pianist Mikkel Kristensen solist i Don´t get around much anymore
Orkester byder pt. på fine solister hvilket også blev hørt i aften. Bl.a. mange flotte præstationer kan nævnes pianist Rasmus Sørensen i forrygende solo i Oh Christmas Tree, basunist Claus Bilde og trompetist Jonas Kristensen i Hallelujah I love her so, altsaxofonist Ea Andersen i This Christmas, pianist Mikkel Kristensen i Last Christmas, altsaxofonist Gitte Holtegaard i Merry Christmas Baby, basunist Rasmus Holm i When you wish upon a star.  Ikke at forglemme hele orkestrets øvrige rytmegruppe med bassist Albert Østergaard, trommeslager Bertil Bille og percussionist Elias Bille.

Orkestret kvindelige sanger Anne Sørensen i Have yourself a merry little christmas

Flot og varieret koncert med veloplagt orkester og supergæst, der med sin behagelige og veloplagte optræden spredte hygge, glæde og god jule-big-band-karma ;-)














Ingen kommentarer:

Send en kommentar