Jazzforbindelser

Gode relationer til jazzmiljøet er rigtigt givende for orkestre som Sæby Big Band. Her ser du en række af de vigtige jazzforbindelser, der på mange måder gavner orkestret.

Det Musiske Hus Frederikshavn
Big Bandets scene for de traditionelle Jazz By Christmas koncerter. Og i øvrigt et fantastisk spillested og kulturhus i Frederikshavn Kommune.
www.detmusiskehus.dk

Frederikshavn Musikskole
Sæby Big Band har et fortrinligt samarbejde med Frederikshavn Musikskole, hvorfra en stor del af bandets medlemmer rekrutteres.
www.musikskolen.frederikshavn.dk

Jazznord
Nordjysk jazzensemble med stærk pædagogisk profil. Det henvender sig til efterskoler, gymnasier og seminarier. Unge talenterede musikere får fra tid til anden mulighed for deltagelse i orkestret som en del af dette eksperimenterende og professionelle jazzmiljø. Senest har Rasmus og Jonas fra Sæby Big Band og 3. g´ere på Dronninglund Gynmnasium spillet med Jazznord.
www.jazznord.org

Kulturhuset Kappelborg Skagen
Frederikshavn Kommunes nyeste og nordligste kulturhus, som Sæby Big Band forventer sig meget af i kommende fremtid. Det er til stor gavn for kulturlivet at Kappelborg nu er klar til at blive indtaget. Sæby Big Band spiller julekoncert på Kappelborg den 8. december 2012.
www.kappelborg-skagen.dk

Kulturalliancen
Hjørring og Frederikshavn har indgået kultursamarbejdet Kulturalliancen. Kulturalliancen har til formål at udvikle og støtte musiklivet i de to nordjyske kommuner. Sæby Big Band har de seneste år opnået status som regionalt talentorkester og modtaget økonomisk støtte fra Kulturalliancen.
kulturalliancen.wordpress.com

Musikalsk Grundkursus i Region Nordjylland
Dagligt omtalt som MGK er Musikalsk Grundkursus finansieret af Staten og har til formål at stimulere det lokale musikmiljø samt forbedrede studerende til optagelse på Musikkonservatorierne. MGK Region Nordjylland ligger i Aalborg, hvortil Sæby Big Band gennem årene har leveret mange studerende - for nuværene 4 elever. Udover at sende elever til MGK, har Sæby Big Band gennem mange år haft gavn og glæde af dygtige MGK-elever som har hjulpet big bandet ved flere prøver og koncerter. Se mere under Aalborg Kulturskole på dette link
www.aalborgkulturskole.dk

Nordkraft Big Band
Orkestrets mål er at skabe rytmisk musik på højeste niveau med nogle af nordjyllands bedste musikere. Herudover har big bandet til hensigt at arbejde med toppen af Danmarks dygtigste rytmisk-musiske talenter. I den forbindelse har orkestret allerede ved enkelte lejligheder rekrutteret nogle af Sæby Big Bands musikere.
www.nordkraftbigband.dk

Sæbygarden
Sideløbende med undervisning i Frederikshavn Musikskole får Sæbygardens Harmoniorkester glæde af rigtig mange børn og unge mennesker. Sæbygarden har gennem snart 50 år yndet at spille medrivende, publikumsvenligt og oftest rytmisk musik arrangeret for harmoniorkester. Rigtig mange af big bandets medlemmer har været gennem Sæbygarden, en glimrende sluse og fantastisk vigtigt led i Sæby Big Bands fødekæde.
www.saebygarden.dk

Sæby Jazzfestival
2010 var starten på Sæby Jazzfestival, hvor Sæby Big Band åbnede ballet. Det er af stor værdi for det nordjyske jazzliv, at endnu en hyggelig jazzfestival har set dagens lys. Big bandet ser frem til Sæby Jazzfestival 2012.
www.saebyjazzfestival.dk

Sæby Kulturhus Manégen
I Frederikshavn Musikskoles store rytmiske lokale afholder orkestrets sine ugentlige prøver. Huset hvori musikskole og masser af andre kulturelle aktiviteter er samlet hedder "Manégen". Frederiskhavn Kommunes næstnyeste kulturhus.
www.manegen-sæby.dk