torsdag den 22. september 2011

Sikker Jazz med Jesper Riis

I rækken af gæster til Danmarks nordligste big band kom turen torsdag den 22. september til en af Danmarks bedste trompetister Jesper Riis. Jesper instruerede trompetgruppen fra 16-18 om eftermiddagen og efter adskillige stykker smørrebrød, sandwiches, donuts og colaer var bandets trompetister klar til aftenprøven.

Trompetist Jesper Riis svinger taktstokken over Sæby Big Band
Jesper Riis dirigerer torsdagsprøven hos Sæby Big Band torsdag den 22. september 2011
Udover at være en super trompetist, er Jesper Riis ligeledes en produktiv og fremragende arrangør af musik til mange sammenhænge og i særdeleshed en glimrende big band arrangør. Således har Sæby Big Band gennem flere år spillet arrangementer og også kompositioner fra Jespers hylder. Der er nok at tage af og flere af aftenens numre var da også gæstens. På nodestativerne i aften var "Comes Love", "Spinning Wheel", "Girl Talk", "Set Them Free" og "Big Time".

Trompetist Jesper Riis knokler med Sæby Big Band
Ups ! Og Nej, den går da ikke rytmefolk !! Kom vi tager den forfra. Lad os være lidt skarpe her alle sammen. Så rykker vi. "Girl Talk" er et fedt nummer, der kræver musikalsk knofedt. Vi knoklede så sveden sprang og det alt for lille rock-lokale emmede af jazz ;-))
Jonas Kristensen fra Sæby Big Band Synes Godt Om Jesper Riis
Jonas kan jo kun have ret. Rasmus spiller her en forrygende solo i "Comes Love"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar