fredag den 30. september 2011

Koncert for Kulturalliancen på Vendelbohus Hjørring

Torsdag den 6. oktober kl. 19.30 spiller Sæby Big Band i store sal på Vendelbohus i Hjørring. Anledningen er at Frederikshavn og Hjørring Kommunes kultursamarbejde Kulturalliancen beretter om de gode projekter der er sat igang. Sæby Big Band har allerede modtaget projektmidler fra Kulturalliancen, hvor de 2 nordjyske kommuner giver mulighed for økonomisk boost og udvikling til udvalgte musikprojekter i kommunerne. Kulturalliancen blev indgået i 2009 og denne Kulturalliancedag har til formål at fortælle om de projekter der er støttet indtil idag. Således vil vi torsdag ligeledes høre Nordjysk Pigekor, bluesbandet Busted Blues Band og rockorkestret Feedback Bakery. Sammen med disse har også Sæby Big Band modtaget støtte fra Kulturalliancen.
Big Band skønsang til Kulturalliancedagen
Anne Sørensen og Gregers Mogstad synger med Sæby Big Band i Hjørring

Ingen kommentarer:

Send en kommentar