fredag den 18. maj 2012

Sæby Jazzfestival med Sæby Big Band og Helle Hansen

Så er forårsjazzen på vej til Sæby. Pinsen står i jazzens tegn når Sæby Jazzfestival løber af stablen for 3. år i træk.

Helle Hansen optræder med Sæby Big Band til Sæby Jazzfestival 25. maj

Og Sæby Big Band glæder sig til begivenheden og ikke mindst til det rige jazzliv rundt omkring i hele byen helt fra torsdag den 24. til pinsesøndag den 27. maj. Forventningsfuld ses ligeledes frem til Sæby Big Bands koncert ved festivalen. Den skal finde sted i Jazz Clash Teltet på Sæby Havn på fredag den 25. kl. 21.00.

2 herlige sæt skal orkestret spille. Og orkestret er ikke helt alene denne aften, hvor Helle Hansen skal synge sammen med orkestret. Allerede torsdag får bandet besøg af sanger og komponist Helle Hansen. Med støtte fra Karizma Projektet i Frederikshavn kommune har orkestret modtaget økonomisk støtte til en mini jazzprojekt med denne danske super jazzkvinde.

Frederikshavn Kommunes projekt Karizma er tværkommunalt samarbejde mellem kulturinstitutioner, kreative erhverv og udøvende musikere i regi af Kulturaftale Nordjylland.
Helle Hansen skal indstudere numre og prøve med orkestret hele torsdag aften. Til arrangementet skal orkester og Helle Hansen indøve flere af hendes supergode, sjove og anderledes big band arrangementer. Big Band arrangementer af Helle Hansens numre er skrevet af andre af orkestrets gode venner, nemlig trompetist Jesper Riis og basunist Peter Jensen. Numre som I only know, Throw it on the heap, It would never work, Sanctuary, Hooket on You er blandt nogle af de Helle Hansen numre orkester og sanger vil byde på. Herud over en del af orkestrets sædvanlige jazzrepertoire. Et blandet program som orkestret håber glæder alle fremmødte.
Helle Hansen er ingen hvem som helst. Hun har nemlig vundet The Honorable Mention Award ved USA Songwriting Competition - for 10. år i træk. En meget attraktiv Award for jazzens sangskrivere. Herudover har hun sendt flere Cd-udgivelser på gaden. Endvidere er Helle Hansen en meget brugt gæsteinstruktør og sanger ved mange af landets jazzorkestre.
Big Bandet glæder sig til at byde velkommen til en herlig jazzaften på fredag den 25. maj på Sæby Havn. Se mere på www.saebyjazzfestival.dk

Se også Karizma støtter projekt med Helle Hansen og Danish Music Award til Sæby Big Band

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar