lørdag den 21. januar 2012

Sæby Big Band gæster International Musikfestival i Tyskland for 5. gang

Sæby Big Band er inviteret til deltagelse i International Musikfest i den nordtyske by Bad Bramstedt. Det er 5. gang orkestret deltager og er eneste danske big band blandt mange andre velspillende orkestre.

Sæby Big Bands koncert i Kaisersaal ved International Musikfestival i Tyskland 2009

Orkestret deltager i arrangementet fra fredag den 22. juni til søndag den 24. juni i år og skal i løbet af dagene spille 3-4 koncerter. Alle koncerter er dog endnu ikke programlagt.

Kontakten til begivenheden kom i sin tid i stand gennem gode venner og bekendte i Bad Bramstedt. Musikfesten finder sted hvert 3. år og i år er det 17. gang. Arrangøren er BT Orchester Bad Bramstedt, som i det nordtyske er et velrenommeret og velspillende fuldt besat harmoniorkester, eller Blasorchester som det hedder på tysk. Grundlægger af musikfesten, tidligere dirigent og formand for orkestret Walter Kruse knyttede via rejser kontakter til mange lignende orkestre i lande som Norge, Sverige, Finland, Holland, Danmark, Østrig, Rusland, Tjekkiet, Frankrig, England. Hans kongstanke var at knytte venskablige og musiske bånd landene imellem og traditionen om en international musikfest i den nordtyske by var født. I starten var de deltagende orkestre primært blæseorkestre og harmoniorkestre. Det er stadig de orkestre der præger musikfesten, men i de senere musikfester er big bands og folkloristiske grupper blevet inddraget og inviteret, hvilket gør at de herlige dage byder på brogede musik-festligheder for enhver smag.

Stor Big Band aften. I rødt tidligere sangerinde Jasmin Gabay. Foto Michael Kasbohm

Et af koncertstederne er en gammel familieejet restauration, Kaisersaal, som oser af fortid og i musikdagene emmer af musik og glade og feststemte musikere fra mange lande. Her har Sæby Big Band spillet ved tidligere musikfestivaler og skal formodentlig og forhåbentlig atter optræde i disse herlige haller.

Saxofonist Jacob Lilienskjold med Sæby Big Band ved Musikfest i Tyskland 2009

Endvidere skal big bandet sansynligvis spille en koncert i et 2.000 m2 stort festtelt med flere scener.  Ligeledes bliver der forhåbentlig plads til en formiddagsskoncert i en koncertsal i udkanten af byen. Sæby Big Band ser meget frem til musikfestlighederne og gensynet med venner og musikere fra tidligere festivaler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar