tirsdag den 20. januar 2015

Uffe Markussen som gæstedirigent

Torsdag d. 15. januar 2015 havde vi fornøjelsen af at have Uffe Markussen på besøg som gæstedirigent. Uffe er tidligere saxofonist i DR Big Band, og vi har flere gange arbejdet sammen med ham - både som gruppeinstruktør for sax-gruppen, som dirigent og som solist ved Sæby Jazzfestival i 2014.

Det var en givende aften, hvor der blev arbejdet i dybden med numre fra forårets repertoire, og Uffe kunne give mange nye input i forhold til frasering, artikulation, dynamik mv. Endvidere kom Uffe med god sparring i forhold til opstilling og koncert-afvikling.

Alt i alt en rigtig god aften med godt humør :-)

mandag den 12. januar 2015

Velkommen til nye medlemmer


Vi byder velkommen til to nye medlemmer i Sæby Big Band:

Alfred Mørch Nielsen, 15 år og fra Sæby. Alfred forstærker vores rytmegruppe på percussion. Han spiller også i Sæbygarden.

Anna Bilde, 16 år og fra Hørby. Anna er vores nye sangerinde. Hun laver også sine egne kompositioner, som vi forventer at kunne præsentere jer for senere på året. Glæd jer!